Det Norske Akademis Ordbok

plapre

plapre 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLplapret, plapret, plapring
preteritum
plapret
perfektum partisipp
plapret
verbalsubstantiv
plapring
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[pla`prə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk plappern; lydord
BETYDNING OG BRUK
sjelden, foreldet
 klapre
SITATER
  • det ynkeligste dilettanteri [i musikklivet] drives her som et stadigt plaprende møllehjul med vandkraft fra en mudderbæk
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 200)
  • [det var] en fjær løs i [vognen] ensteds, som laa og plapred
     (Hans E. Kinck Vaarnætter 131 1901)
muntlig
 snakke ustanselig, enstonig og tankeløst
; skravle
 | jf. skvaldre
EKSEMPLER
  • de lo og plapret i munnen på hverandre
  • en plaprende papegøye
SITAT
  • han var for høflig til å be meg holde kjeft når jeg plapret avgårde etter et par glass vin
     (Jo Nesbø Flaggermusmannen LBK 1997)
2.1 
røpe hemmelighet(er) (særlig for politiet)
SITATER
  • Darstein er likevel ikke så kald, begynner å plapre
     (Jon Michelet Mannen på motorsykkelen 285 1985)
  • folk plaprer i fylla
     (Mette Anthun og Kari Birkeland Emmas avec LBK 2012)
UTTRYKK
plapre ut med
røpe
; buse ut med
2.2 
fremsi, ramse (opp) mekanisk
 | jf. etterplapre
EKSEMPLER
  • plapre frem en lekse
  • han kan plapre litt fransk og engelsk
SITATER
  • den som plapprer bøger
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 99)
  • plapre opigjen vore egne overantvordede taabeligheder
     (Nils Kjær Samlede Skrifter V 38)
  • det var ikke meninga at du skulle plapre etter og bli like full av ap som ekkoet hjemme i fjellene
     (Bergljot Hobæk Haff Den guddommelige tragedie 77 1989)