Det Norske Akademis Ordbok

pjankete

pjankete 
adjektiv
BØYNINGpjankete
UTTALE[pja`ŋkətə]Uttale-veiledning
VARIANTpjanket
ETYMOLOGI
avledet av pjank med suffikset -ete
BETYDNING OG BRUK
1 
om person
 full av, opptatt av pjank
SITATER
  • [han kunne] være saa pjanket som et barn
     (Knut Hamsun Pan 210 1894)
  • et ulykkelig, rotløst og pjanket menneske
     (Dagbladet 1933/156/6/3 Helge Krog)
2 
om bemerkning e.l.
 tom og flau
; verdiløs
SITAT
  • ingen pjankete haap, men heller ingen skuffelse
     (Ejlert Bjerke Fantaster 213 1925)
3 
ynkelig
; ussel
SITAT
  • [det rene flagg] som en mægtig fane over de smaa pjankede unionsmærkerne
     (Vilhelm Krag Min Barndoms Have 166 1926)