piner
substantiv
BØYNINGen; pineren, pinere 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
pineren
ubestemt form flertall
pinere
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[pi:`nər]
BETYDNING OG BRUK
sjelden
person som piner, torturerer
; torturist
; bøddel
SITATER
-
sang ikke hin heltemodige kappadokiske dreng, indtil han udgav sin ånd under pinernes hænder?
-
en sand hærskare af pinere mod menneskeslegten(Samtiden 1890/393 Ola Hansson)