permanens
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; permanensen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
permanensen
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[pærmane´ns]
ETYMOLOGI
fra middelalderlatin permanentia 'varighet', til latin permanens; se permanent; jf. engelsk, fransk permanence, tysk Permanenz
BETYDNING OG BRUK
det å være permanent
; (evne til) uforandret oppholdelse
; varighet
SITATER
-
permanents af aldren atten-nitten
-
arbeiderens første skridt henimod uafhængighed … tiltager ustanselig, den befæster sig og styrkes med meget mere permanens og stabilitet, end man skulde tro efter de beskedne hjælpekilder(Samtiden 1910/508 Aksel J. Rækkebo)
-
naturen er evig og alltid skapende, i virkeligheten nyskapende. Der finnes visselig «evige ting», trekk som har permanens, men de møtes i stadig nye strukturer
-
billedkraft og generalitet, kontinuitet og fokus, permanens og fleksibilitet er motsetninger som utelukker hverandre