pendul
substantiv
BØYNINGen; pendulen, penduler 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
pendulen
ubestemt form flertall
penduler
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[pendu:´l]
ETYMOLOGI
fra fransk pendule, til latin pendulus 'hengende', avledet av pendere 'henge'; samme ord som pendel; jf. dansk pendul (nøytrum)
BETYDNING OG BRUK
foreldet
SITATER
-
den magnetiske cylinder kan, paa en vis maade, betragtes som en pendul, der svinger i horizontal retning(Nicolai Henrich Jæger Opdagelse af vor Jordklodes tredie Bevægelse om Magnetpolerne i Syd og Nord, og disses hidtil forborgne Hemmeligheder 90 1825)
-
med besjelingjeg hører pendulen stamme: «Farvel!» fra sit dunkle skjul
-
hans overbevisning hang der ligesom en eneste mulighet og dinglet frem og tilbake som en pendul