Det Norske Akademis Ordbok

passiar

passiar 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; passiaren, passiarer
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
passiaren
ubestemt form flertall
passiarer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[pasia:´r]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra nederlandsk pitsjaar, til pitsjaren, se passiare
BETYDNING OG BRUK
1 
uformell, gemyttlig samtale
EKSEMPLER
  • en munter passiar
  • hun stod i passiar med noen bekjente
SITATER
  • den fremmede gav sig strax i passiar med os
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 21 1865)
  • latter og højrøstet passiar
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 69 1873)
  • lad os få os en liden lun passiar, fru Hedda
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 81 1890)
  • slaa af en passiar
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 240)
  • tungen løp av sig selv, men vår passiar var ikke likegyldig
     (Max Mauser Rittet fra Olesko 169 1935)
  • i ubesværet passiar med husets hjemvendte sønn
     (Ragnhild Nilstun For kjærlighets skyld LBK 2002)
  • Lorck satt ved et bord … i halvhjertet passiar med en ihjelsminket, eldre skuespillerinne
     (Bjørnar Pedersen og Egil Birkeland Hillman Hunter LBK 2000)
  • Laading følte seg opplivet av denne passiar
     (Erlend O. Nødtvedt Mordet på Henrik Ibsen 55 2021)
2 
foreldet, oftest i utrop
 tøv
; sludder
; dumt snakk
SITATER
  • å, passiar med den evinnelige sygdom!
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 48 1874)
  • passiar! Lad mig se. Den kan De bruge til at tænde Deres cigar med
     (Henrik Ibsen De unges forbund 171 1874)
  • passiar!
     (Helge Krog Blåpapiret 25 1928)