parce
substantiv
BØYNINGen; parcen, parcer 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
parcen
ubestemt form flertall
parcer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[pa`r-sə]
ETYMOLOGI
fra latin Parca; betegnelse for romersk skjebnegudinne (som vanligvis inngår i en
gruppe på tre)
BETYDNING OG BRUK
litterært
skjebnegudinne
| jf. norne
SITATER
-
pestens parcer
-
nu var Fortunas hjul kommet paa glid. Parcen syntes at afhaspe sine sorte traade og at begynde at udspinde nye glimrende
-
[Amalie Skram] led med dem, hvis liv hun skrev, hun græmmede sig over det, hun digtende maatte fuldbyrde … som kanskje parcen selv græmmer sig, naar hun skjærer over de dyre traade!