Det Norske Akademis Ordbok

norne

norne 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; nornen, norner
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
nornen
ubestemt form flertall
norner
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[nå`r-nə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt norn (femininum, flertall nornir)
BETYDNING OG BRUK
i norrøn mytologi, mest i flertall
 kvinnelig guddommelig vesen som bestemmer over menneskets levealder og skjebne
; skjebnegudinne
EKSEMPEL
  • de tre nornene i norrøn mytologi
SITATER
  • alle tanker, som adle kvinden, gav hende gunstige norner ind
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 198)
  • nornen, den mørke vrantne norne, regner det ikke saa nøie med en time, en dag mere i lidelsens terminer
     (Camilla Collett Amtmandens Døttre II 73 1855)
  • onde norner råder over verden
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 94)
  • harmfuld norne hærged hårdt mig verdens veje
     (Henrik Ibsen Digte 68 1875)