Det Norske Akademis Ordbok

påtrenge

påtrenge 
verb
ETYMOLOGI
annet ledd trenge; se også påtrengende
BETYDNING OG BRUK
1 
sjelden
 påtvinge
SITATER
  • et nabofolk som ikke var meget sterkere end vi, kom til at herske over os og paatrænge os sit aristokrati
     (Grimstad Adressetidende 01.10.1919/1 Oscar Albert Johnsen)
  • som om det er franskmennene som prøver å påtrenge oss sin kultur. Det er slett ikke tilfelle
     (Dagsavisen 29.08.2012/5/4)
2 
refleksivt
 
påtrenge seg
2.1 
trenge seg på
SITAT
  • [det kunne] aldrig falde mig ind at paatrænge mig ham
     (Jonas Lie Den Fremsynte 14 1873)
2.2 
overført, om tanke, forestilling e.l.
 melde seg
; trenge seg frem (i bevisstheten)
EKSEMPEL
  • en ond mistanke påtrenger seg
SITATER
  • det er en tanke, som ofte påtrænger sig os læger
     (Henrik Ibsen Samlede verker VIII 391)
  • af tre [bøker], som jeg stræver med, paatrængte [«Redaktør Lynge»] sig mest og blev først færdig
     (Knut Hamsuns brev. Supplementsbind 44)
  • jf.
     
    naar vi ser, at denne udfoldelse [av de unges utferdstrang] er bleven til en af landets største ulykker, burde der da ikke paatrænge os som en nødvendighed at standse denne spire i væxten?
     (Gjengangeren 25.04.1905/1/4)