Det Norske Akademis Ordbok

overlegg

overlegg 
substantiv
MODERAT BOKMÅLet
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til overlegge
BETYDNING OG BRUK
1 
det å overlegge(s)
; overveielse
SITATER
  • efter overlæg med flere jeg ganske kom fra tanken bort
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 149)
  • give rum for sindigt overlæg
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 190 1873)
UTTRYKK
etter modent overlegg
se moden
2 
bevissthet om rekkevidden av noe man foretar seg
; hensikt
; plan
 | jf. forsett
SITATER
  • dette siger De med fuldt overlæg
     (Henrik Ibsen Et dukkehjem 135 1879)
  • De har så let for at handle med overlæg
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 136 1886)
  • [det] må være sket i forvildelse, uden tanke, uden overlæg
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 96 1877)
  • den juniettermiddagen … brøt jeg løftet, med fullt overlegg
     (Espen Haavardsholm Det innerste rommet LBK 1996)
3 
idrett, fotball
 pasning på tvers av banen
4 
sjelden
 sinnsro
; fatning
SITATER
  • hør mig med overlæg
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 33 1874)
  • lad os se til at komme over denne dag med overlæg. Med fuld ro i sindet
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 172 1888)
  • reflexionens «blege overlæg» lagde sig ofte tørt og kvælende over de timer, som … skulde været det ungdommelig muntre samliv viede
     (Lorentz Dietrichson Svundne Tider IV 276 1917)