Det Norske Akademis Ordbok

overensstemmelse

overensstemmelse 
substantiv
BØYNINGen; overensstemmelsen, overensstemmelser
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til stemme overens; jf. suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
det å stemme overens
; samsvar
; harmoni
EKSEMPEL
  • tekstene viser overensstemmelse
SITATER
  • de mindre banker her i byerne har sluttet sig til; der handles i overensstæmmelse
     (Bjørnstjerne Bjørnson En fallit 35 1874)
  • hvad er skjønhed? Overensstemmelse mellem indhold og form
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 396)
  • er det ikke [en redaktørs plikt] at virke i overensstemmelse med sine læsere?
     (Henrik Ibsen En folkefiende 146 1882)
  • hun hadde … fått en følelse av å henge etter, som om hun ikke var i overensstemmelse med sin tid
     (Eivind Hofstad Evjemo Det siste du skal se er et ansikt av kjærlighet LBK 2012)