Det Norske Akademis Ordbok

oppjage

oppjage 
verb
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
se også oppjaget
BETYDNING OG BRUK
1 
mest brukt i adjektivisk perfektum partisipp og som verbalsubstantiv
 jage opp
EKSEMPEL
  • oppjaget vilt
SITATER
  • elgen var opjaget
     (H. Schulze Fra Lofoten og Solør 112 1865)
  • [han] lot seg … oppjage av ryggesløse rykter
     (Aftenposten 16.11.1983/55)
2 
i adjektivisk presens partisipp
 
oppjagende
 sjelden
 hissende
; enerverende
SITAT
  • å, denne pinefulde spænding! Denne opjagende sidste halvtime før afgjørelsen
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 182 1888)