oppbrakt
adjektiv
FULL BOKMÅLSNORM
VARIANToppbragt
ETYMOLOGI
perfektum partisipp av foreldet oppbringe, etter tysk aufbringen 'gjøre sint, hisse opp'
BETYDNING OG BRUK
sint
; opphisset
; forarget
SITATER
-
min onkel, agent Nielsen, var meget hæftig, og naar han blev opbragt temmelig brutal, især hvis han havde, som man kalder det, siddet godt til bords(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 197)
-
en opbragt korrespondent
-
noget saa sandhedskjærligt opbragt havde Knut aldrig mødt
-
Anna reiser seg plutselig med en irritert, oppbrakt bevegelse(Peter Serck Anna Maria Harm LBK 2012)