Det Norske Akademis Ordbok

omtumle

omtumle 
verb
BETYDNING OG BRUK
1 
tumle omkring
; kaste hit og dit
SITAT
  • [et par ringgjess] gynges og omtumles i den duvende ustadighed af bølgernes leg
     (Nils Kjær Samlede Skrifter V 108)
2 
overført, mest i adjektivisk perfektum partisipp
 gjøre (noen, noens tilværelse) til bytte for stadige omskiftelser, stadig uro
; tumle med (noen, noens tilværelse)
EKSEMPEL
  • føre en omtumlet tilværelse
SITATER
  • han behøver ikke at lade sig omtumle som en bold for tilfældigheder og hændelser
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 253 1873)
  • hun satte seg overrasket og omtumlet på divanen
     (Liv Køltzow Hvem har ditt ansikt? 98 1988)