Det Norske Akademis Ordbok

nøre

nøre 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLnørte, nørt, nøring
preteritum
nørte
perfektum partisipp
nørt
verbalsubstantiv
nøring
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[nø:`rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt nǿra 'friske opp, styrke; holde liv i'; beslektet med nære (verb)
BETYDNING OG BRUK
1 
gi næring til eller holde ved like (ild)
; tilføre mer brensel
SITATER
  • jenten grov i asken efter glør, nørte paa med næver
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 37)
  • [hun] nørte på varmen til vannet fosskokte
     (Regine Normann Nye eventyr 100 1926)
1.1 
overført
 gi næring til eller holde ved like (stemning, følelse, rykte e.l.)
; nære
SITATER
  • med refleksivt indirekte objekt
     
    alle de skandaler og alt det tusseskab, som bysladderen havde nøret sig med det sidste halvår
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 195 1923)
  • den rivning nører den evige, ulmende uro, som er selve livsprinsippet
     (Hans E. Kinck Steder og folk 98 1924)
  • tanken på at jeg hadde spandert på dem nøret opp under ergrelsen
     (Stig Sæterbakken Selvbeherskelse 127 1998)
  • med fare for å nøre opp under din hang til det okkulte
     (Jostein Gaarder Slottet i Pyreneene LBK 2008)
2 
tenne, gjøre opp (ild), særlig ved hjelp av never, småved e.l.
; få til å brenne
SITATER
  • Anne, er du der? Du maa nøre op; jeg fryser saa
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 102)
  • spike dig tyri og nøre dig ild
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 92)
  • [Schei fant et lunt sted] og nørede paa primus
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 291 1903)
  • nøre varme på peisen
     (Mikkjel Fønhus Reinsbukken på Jotunfjell 199 1926)
  • han [tenkte] på å nøre ei pipe
     (Herbjørg Wassmo Karnas arv LBK 1997)
  • [jeg] nørte opp i ovnen, tente lampene
     (Hans Herbjørnsrud Vi vet så mye LBK 2001)