Det Norske Akademis Ordbok

nonchalanse

nonchalanse 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; nonchalansen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
nonchalansen
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[nåŋʃala´ŋsə]Uttale-veiledning
VARIANTnonsjalanse
ETYMOLOGI
fra fransk nonchalance, avledet av nonchalant; se nonchalant
BETYDNING OG BRUK
det å være eller opptre nonchalant
; likegladhet
; overdreven skjødesløshet
SITATER
  • [man har fått] adgangstegn (til den første samling efter at man er indvoteret, hvor man sandsynligviis af fornem nonchalance ei indfinder sig)
     (Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 191 (1842) Jørgen Moe)
  • [jeg] er bleven behandlet med udsøgt nonchalance den hele tid
     (Arne Garborg Trætte Mænd 34 1891)
  • kanske var ogsaa utsættelsen med at gjøre visit hos løitnantens en uttænkt nonchalance
     (Knut Hamsun Børn av Tiden 246 1913)
  • «Du var jo så flink. Hva er problemet?» «Nonchalansen din.»
     (Nils Gullak Horvei Følg meg 103 2012)