Det Norske Akademis Ordbok

nedkalle

nedkalle 
verb
MODERAT BOKMÅLnedkallelse
verbalsubstantiv
nedkallelse
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
litterært
 kalle ned
; tilkalle
 | jf. nedbe
EKSEMPEL
  • nedkalle forbannelser over noen
SITATER
  • [folket] har nedkaldt himlens varetægt for landet og dets kongeslægt
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 259)
  • selv har du hævnen nedkaldt på dit hoved
     (Henrik Ibsen Catilina 33 1875)
  • hun begrov ansigtet i sine hænder og nedkaldte forbandelser over de stygge politimænd
     (Lys og Skygge 1908/nr. 4/6 Kristian F. Biller)
     | fra fortellingen «Et Spil om Liv og Død»
  • [Lear] nedkaller gudenes vrede over all menneskenes ondskap
     (Lorentz Eckhoff William Shakespeare 33 1939)