münster
substantiv
BØYNINGen; münsteren, münstere 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
münsteren
ubestemt form flertall
münstere
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[my´nstər]
ETYMOLOGI
via tysk Münster, grunnbetydning 'kloster, klosterkirke', fra senlatin monasterium 'kloster'; se monasterium
BETYDNING OG BRUK
mest om tyske forhold
domkirke
; katedral
SITAT
-
pillar paa pillar, reiser [byggmesteren] münsteren som om jorden ei længer var grundvold(Henrik Wergeland Samlede Skrifter III,2 132)| jf. pilar