Det Norske Akademis Ordbok

mødig

mødig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLmødig
nøytrum
mødig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[mø:`di]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av møde med suffikset -ig
BETYDNING OG BRUK
foreldet eller arkaiserende
 utmattet
; trett
SITATER
  • [han] hugde, til han mødig sank om
     (Bjørnstjerne Bjørnson Arnljot Gelline 116 1870)
  • han var tilsinde så mødig og mod
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 47 1883)
  • mødige skoletimer
     (Alexander L. Kielland Fortuna 6 1884)
  • de var saa mødig og udslidt, at knæerne svigted dem
     (Amalie Skram Samlede Værker II 173)
  • han løftet sine mødige øine fra boken
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger II 69)
  • han skulde søge hvile for sine mødige lemmer
     (Otto Sverdrup Nyt Land I 162 1903)
  • en mødig fant, som flakket milevidt paa sten og flint
     (Hans E. Kinck Driftekaren 136 1908)
  • hun var blit mødig og skidden av ridtet til bryllupsgaarden
     (Sigrid Undset Kransen 72 1920)
     | jf. værmor
  • manden gaar til sengs mødig og mæt av dagen
     (Sven Elvestad Professor Umbrosus 121 1922)
  • jeg kom hit dødsens mødig og forladt
     (Nils Collett Vogt Ned fra bjerget 67 1924)
  • mødige dage
     (Arnulf Øverland Brød og vin 169 1924)
  • den spinkle lille Ludvig Holberg hadde vandret [til London] på sine mødige ben
     (Wilhelm Munthe Boknåm 257 1943)
  • med angst og beven fulgte han mine mødige ben
     (Joachim Holst-Jensen Holst-Jensen ruller opp 72 1946)
  • bekken [flyter] krystallklar og kjølende for mødige føtter
     (Jens Thiis Leonardo da Vinci 56 1949)