Det Norske Akademis Ordbok

måg

måg 
substantiv
BØYNINGen; mågen, måger
UTTALE[må:g]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt mágr
BETYDNING OG BRUK
1 
arkaiserende
 svoger
SITATER
  • «I er nu vist min brorkone, Kristin Lavransdatter?» – «Da er I nok mester Gunnulf, maagen min –» svarte hun
     (Sigrid Undset Husfrue 70 1921)
  • han hadde ikke lyst til at lyge mere end han var nødt til i denne usle sak … Men at han skulde bli nødt til at si sin lygesaga saa de hørte paa, som snart skulde bli maagerne hans, det hadde han ikke ventet
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn og hans børn II 186 1927)
     | jf. lygesaga
2 
mest dialektalt
 svigersønn
SITATER
  • jeg burde jo skaffe ham [dvs. faren] en maag som kunde hjælpe ham, sa Mariane
     (Knut Hamsun Segelfoss By II 55 1915)
  • større ære kunde ikke times min æt, end at Artur blir min maag
     (Sigrid Undset Fortællinger om kong Artur og ridderne av det runde bord 37 1915)
  • det sytnes det var saan herlighet med denne maagen
     (Sigrid Undset Kransen 83 1920)
  • [kong Håkon V skulle] hevne den ugjerning som var øvet mot hans maag og brordatters mand
     (Sigrid Undset Kransen 169–170 1920)
  • «Jassaa, du driver og vil bli maag paa Torsøien du da, Børson?»
     (Johan Falkberget Bør Børson jr. 25 1920)
  • hun flyttet til byen og ble svigermamma på skift hos mågene sine
     (Bjørg Berg Kvinnelabyrinten 59 1975)