mumle
verb
MODERAT BOKMÅLmumlet, mumlet, mumling 
preteritum
mumlet
perfektum partisipp
mumlet
verbalsubstantiv
mumling
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[mo`mlə]
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk mummelen, lydord
BETYDNING OG BRUK
snakke lavt og utydelig
SITATER
-
Ørnulf er jo skald, og der mumles om at han har prist sig selv for større bedrifter, end han har øvet| antydes
-
med tungen svigtende og atter rap, han mumled noget om en sigd, som glap
-
hvad er det du mumler om?
-
der blev mumlet om voldsomme deportasjoner i Baltikum og om fantastiske jødeforfølgelser i Tyskland
-
overførtet fjernsynsapparat mumlet ved et vindu
-
[han] mumlet unnskyld med et bortvendt ansikt
-
gutten svarte lavt og mumlende(Ørnulf Hodne Folkeskolen i folkeminnet LBK 2010)
-
etterforskeren mumlet noe uforståelig(Gert Nygårdshaug Pergamentet LBK 2013)
-
overførtden mumlende varmen fra ovnen(Roy Jacobsen De usynlige 48 2013)
-
en tunge som ikke så lett kunne uttale det jeg ville si uten å mumle eller sluke ordene(Ole Robert Sunde Jeg føler meg uvel 72–73 2019)
-
«Jeg skal ta vare på deg, Alf», mumler jeg inn i [katte]pelsen(Ellen Sofie Lauritzen Må. Ha. Katt! 73 2021)
UTTRYKK
mumle i skjegget
snakke lavt og utydelig
-
han mumla i skjegget og sa at de herre Gabrielene kjente han godt