Det Norske Akademis Ordbok

mora

mora 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; moraen, moraer
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
moraen
ubestemt form flertall
moraer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[mo:´ra]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra latin mora (flertall morae) 'forhaling'
BETYDNING OG BRUK
1 
jus
 forsinkelse, forhaling av betaling på forfallsdag
 | jf. morarente
SITAT
  • da [byfogden i Arendal] havde erhvervet sig nogen formue, udlagde han skatterne for dem, der vare in mora med deres betaling
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 324)
2 
metrikk, i klassisk verslære
 mål på stavelseslengde som tilsvarer en kort stavelse (som sammen med nok en mora utgjør en lang stavelse)
3 
språkvitenskap
 enhet for å måle en stavelses vekt
EKSEMPEL
  • en stavelse med to moraer kalles bimoraisk