Det Norske Akademis Ordbok

misnøye

misnøye 
substantiv
BØYNINGen; misnøyen
ETYMOLOGI
dansk form misnøje, avledet med prefikset mis- av eldre dansk substantiv nøje (nøytrum) 'tilfredshet, fornøyelse', tilsvarer norrønt nǿgi 'tilfredshet med å ha nok' (jf. også svensk nøje, grunnbetydning 'tilstrekkelighet', deretter 'tilfredshet', nå mest 'fornøyelse'), etter tysk Missvergnügen; jf. verbet nøye
BETYDNING OG BRUK
utilfredshet
; mishag
EKSEMPLER
  • vekke, skape misnøye
  • vise, uttrykke sin misnøye
  • hun la ikke skjul på sin misnøye
  • sterk misnøye
SITATER
  • [statsråd Diriks] var … bleven chef for Kirkedepartementet som han til geistlighedens almene misnøie bestyrede til han tog afsked 1836
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 305)
  • kejseren har nylig udtalt sin misnøie med at vi kristne borgere holder samkvem med hedningerne
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 13 1873)
  • i nøytrum
     
    misnøjet gik iblant så langt
     (Knud Knudsens livsminner 48)
  • Jæger påpeker at misnøyen i seg selv kan være drivkraften i fremskrittets maskineri
     (Ketil Bjørnstad Jæger 103 2001)