Det Norske Akademis Ordbok

mestre

mestre 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLmestret, mestret, mestring
preteritum
mestret
perfektum partisipp
mestret
verbalsubstantiv
mestring
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[me`strə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av mester
BETYDNING OG BRUK
1 
rå med
; styre
; beherske
 | jf. sinnemestring
SITATER
  • der gik en bevægelse i ham, som han havde ondt for at mestre
     (Jonas Lie Kommandørens døttre 106 1886)
  • han sat magtstjaalen, …, han mestret ikke sine sanser
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 178)
  • [han var] raget op i noget som han ikke mestred
     (Hans Aanrud Fortællinger III 259 1923)
  • noen mestret fjellet eller sjøen, andre mestret byen
     (Tove Nilsen Kvinner om natten LBK 2001)
1.1 
 lykkes (med)
; få til
EKSEMPLER
  • han mestret oppgavene
  • barnets selvtillit styrkes gjennom mestring
SITAT
  • det står i forskrift til opplæringsloven (2009) at elevene gjennom dette tiltaket skal oppleve glede, mestring, fellesskap og variasjon i skoledagen
     (Agderposten 27.06.2013/12)
2 
sjelden
 være dyktigere enn
; overgå
SITAT
  • jeg indrømmer, at jeg ikke kan mestre dig længere
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 67 1900)