merkesmann
substantiv
MODERAT BOKMÅLen 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
av norrønt merkismaðr
BETYDNING OG BRUK
1
om forhold i norrøn tid
kriger som bærer kongens merke
; merkebærer
SITAT
-
kongens egen mærkesmand eller fahnbærer(Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV,2 243)
1.1
fornem embetsmann i den norske konges hird
SITATER
-
i stavnen var mærkesmanden Ulv røde, Kolbjørn Stallare og Thorstein Oxefod
-
merkesmannen rangerer etter stallaren i Hirdskråen, men hans stilling får økende betydning mot slutten av høymiddelalderen
2
nå sjelden
fører for en (åndelig) bevegelse, et parti e.l.
EKSEMPEL
-
han var en merkesmann i sin samtid
3
om eldre forhold
person som merker, noterer (størrelse på) tømmerleveranse
| jf. merking
SITAT
-
naar en bonde præsenterer en tømmer-seddel, d.v.s. et beviis for at han til en trælasthandlers mærkesmand har leveret et qvantum træelast, skal trælasthandleren strax contant betale beløbet(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 459)