Det Norske Akademis Ordbok

materialitet

materialitet 
substantiv
BØYNINGen; materialiteten
UTTALE[matərialite:´t]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. tysk Materialität, fransk matérialité, engelsk materiality; til senlatin materialis; se materiell; jf. suffikset -itet
BETYDNING OG BRUK
det å være materiell, stofflig
; stofflighet
SITATER
  • vi kjender kun materiens verden (hvis materialitet forresten har flere grader af finhed end vi gemenlig tænker os)
     (Arne Garborg Mogning og manndom II 421 (1922))
  • det er legemernes tæthetsgrad som bestemmer deres materialitet
     (Nils Kjær Siste epistler 128 1924)