Det Norske Akademis Ordbok

mange

mange 
determinativ (kvantor); tradisjonelt: ubestemt pronomen
UTTALE[ma`ŋ:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
flertall til mang en
BETYDNING OG BRUK
1 
som består av et (forholdsvis) stort antall
; tallrik
EKSEMPLER
  • mange ganger
  • i mange år
  • mange penger
  • på mange måter
  • mange takk
SITATER
1.1 
brukt substantivisk
SITATER
  • én kan give lys til mange
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 264)
  • Peer Gynt rider først, og der følger ham mange
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 28)
  • kontanter er her ikke mange af
     (Henrik Ibsen De unges forbund 115 1874)
  • nogle, – dog ikke ret mange
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 286 1873)
  • se her et billed på de manges nød
     (Henrik Ibsen Catilina 44 1875)
  • frigørelse for de mange, for de små, for de undertrykte
     (Henrik Ibsen En folkefiende 53 1882)
  • altid bare to? Aldrig flere? Aldrig mange?
     (Henrik Ibsen Lille Eyolf 150 1895)
  • presset hadde vært fordelt på mange, på mennesker som bar det smilende
     (Nordahl Grieg Spansk sommer 110 1937)
UTTRYKK
være mange om
være mange som er med (og utfører noe, konkurrerer om noe)
  • her er mange om benet
     (Gabriel Scott Kilden 114 1918)
  • fellesbeitet som vi var mange om å dyrke og drive
     (Østlendingen 27.03.2010/27)
  • laboratoriet er takknemlig for å få arbeid. Det er mange om beinet. Konkurrenter står klar til å overta
     (VG 20.09.1952/5)
     | se også mange om beinet/benet
  • det gjaldt penger som skulle fordeles og det er jo mange om budet
     (VG 01.11.1966/3)
2 
muntlig
 mye
EKSEMPEL
  • hvor mange er klokken?
SITAT