Det Norske Akademis Ordbok

løftelse

løftelse 
substantiv
UTTALE[lø`ft(ə)lsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til løfte, avledet med suffikset -else
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 det å løfte(s)
1.1 
evne å løfte, heve til et høyere nivå
SITAT
  • [sansen] for det som der er løftelse og flugt i
     (Henrik Ibsen De unges forbund 74 1874)
2 
litterært
 det å være i løftet stemning
; begeistring
; ekstase
SITATER
  • han følte som en højtidsfuld løftelse
     (Amalie Skram Samlede Værker II 437)
  • du tager løftelsen fra mig
     (Henrik Ibsen De unges forbund 42 1874)
  • man er jo blit ældre med aarene og har mistet svingen og løftelsen
     (Amalie Pettersen Pettersens 160 1911)