Det Norske Akademis Ordbok

lyde

Likt stavede oppslagsord
lyde 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLlød, lydt, lyding
preteritum
lød
perfektum partisipp
lydt
verbalsubstantiv
lyding
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ly:`də]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
trolig dansk form lyde, av gammeldansk lythæ, tilsvarer norrønt hljóða; i denne betydningen etter tysk lauten; til lyd
BETYDNING OG BRUK
1 
gi lyd
; høres
 | jf. klinge, låte, tone
EKSEMPLER
  • et skudd lød i natten
  • det lød et skudd i natten
SITATER
  • der lyder glade venners sang og tale
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 115 1873)
  • deres mål lød malebarisk
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 182)
  • «løs af» det lød fra vagten
     (Henrik Ibsen Digte 12 1875)
  • nedad må jeg vejen bryde, til jeg hører malmen lyde
     (Henrik Ibsen Digte 17 1875)
  • hans stemme lød rolig og jævn
     (Henrik Ibsen Digte 98 1875)
  • et sagte drøn? Som åreslag det lyder
     (Henrik Ibsen Catilina 47 1875)
  • hist lyder våbenbrag!
     (Henrik Ibsen Catilina 122 1875)
  • lød der ikke barnegråd?
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 172)
  • nødskrig lyder op mod Norden
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 256)
  • der lød, gud døde mig, folkets røst!
     (Henrik Ibsen En folkefiende 168 1882)
  • et horn lød fjærnt
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 328)
  • der ænnu aldrig navn har lydt, du [«Fram»] roper Norges over værden
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 193)
  • et par ganger sprakte det høit og det lyddes som linne geværskudd
     (Carl Vestaberg Rev 11 1929)
  • skrittene lyder tydeligere og tydeligere mot brostenene
     (Finn Carling Skumring i Praha 122 1997)
  • en mørk røst lød bak meg
     (Kjersti Ericsson Paradisfugl 31 2000)
  • plutselig hadde det lydt et drønn over jorden
     (Karl Ove Knausgård Min kamp 5 516 2010)
  • et knirk lød da han vred seg på stolen
     (Lars Mytting Svøm med dem som drukner 450 2014)
UTTRYKK
lydende malm eller klingende bjelle
bibelspråk
 tom klang
; noe som lyder vakkert, men er uten betydning
2 
om ytring, uttalelse e.l.
 virke
; synes å være
; høres ut
; fortone seg
; gi inntrykk (av)
EKSEMPEL
  • det lyder merkelig
SITATER
  • det lød så urimeligt
     (Henrik Ibsen Hedda Gabler 185 1890)
  • saa utrolig det lyder, levede han i baaden hele fem aar
     (Thomas Krag Ada Wilde 1 1896)
  • det lyder fornemt
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 158)
  • du får det til å lyde så enkelt
     (Kjell Ola Dahl Mannen i vinduet LBK 2001)
  • jeg hørte selv at latteren min ikke lød fullstendig overbevisende
     (Elin Brodin og Henning Hagerup De dødes språk LBK 2001)
  • det var en konstatering, men lød som et spørsmål
     (Torun Lian Undrene i vår familie LBK 2008)
3 
om noe sagt eller skrevet
 ha (den eller den) ordlyd
EKSEMPEL
  • brevet lyder som følger …
SITATER
  • let at løftes, tungt at bære; lød ej så den gamle lære?
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 137)
  • [han] har efterladt et testamente, så lydende
     (Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 406)
  • spørsmålet lyder: Hvem ville du være om alt brant ned …?
     (Monica Isakstuen Rase 214 2018)
UTTRYKK
lyde på
gå ut på
; være på
 | jf. pålydende
  • regningen lød på 580 kroner
  • [dødsattesten] lød paa alderdomssvaghed
     (Amalie Skram Samlede Værker II 583)
  • du skal gjøre, hvad du kan, for at skaffe mig et reisepas til Sverige, der lyder paa en person nogenlunde af mit udseende
     (Rudolf Muus Ole Høilands Penge 8 1898)
  • dommen lød på fengsel i 2 år
     (Aftenposten 1931/272/1/3)
  • kjennelsen lød på fire uker
     (Karin Fossum Jeg kan se i mørket LBK 2011)