Det Norske Akademis Ordbok

lurk

lurk 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; lurken, lurker
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
lurken
ubestemt form flertall
lurker
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[lurk]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt lurkr
BETYDNING OG BRUK
1 
tykk og knudrete stokk eller kjepp
SITAT
  • [han] drog en lurk efter et stakitgærde
     (Hans E. Kinck Fra Hav til Hei 110 1897)
2 
stort og grovbygd individ (person eller dyr)
; stort, kraftig dyr
; rusk
SITATER
  • hug de derinde kloen i lurken, saa kunde nok spørges, om det ikke blev slaveriet med det samme
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 163)
     | om mann
  • jf.
     
    da bed … en av «høstlurkene». For da først kom de faa større lakse, som besøgte den grunde elv
     (Jonas Dahl Broder Peder eller verdens løn 115 1910)
3 
svær, tung gjenstand
SITATER
  • baaden var af ek og rigtig en tung lurk
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 31 1903)
  • dialektalt
     
    lørken
     (Ole Edvart Rølvaag Riket grundlægges 13 1925)
  • stenen – en svær lurk på 3 kg.
     (Tidens Tegn 1936/43/4/2)