MODERAT BOKMÅLet; lunet, luner
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
lunet
ubestemt form flertall
luner
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
via middelnedertysk lun, lune 'månefase; sinnsstemning', fra latin luna 'måne'; betydningsutviklingen skyldes den gamle troen
på månens innflytelse på sinnsstemningen
BETYDNING OG BRUK
1
(forbigående) sinnsstemning
; humør
SITATER
-
jeg i slet lune, Morgenblad?
-
han er ikke bas at kjeikes med, naar det rette lunet er paa ham
-
han [var] i godt lune
-
Iris … var i et ekstra farlig lune(Kurt Sweeney Kjegler LBK 2008)
-
fars mørke lune(Kirsti Blom Kitten LBK 2003)
2
humørbestemt påfunn eller innfall
; nykke
; kaprise
| jf. lunefull
SITATER
-
hun brød saa ofte deres pagt ved overgivne [løsslupne] luner
-
[han sa] det var hans pligt som ægtemand ikke at føje mig i nykker og luner
-
[du] har kunnet følge dine luner
-
den urimelighed, hvortil lunet driver dig
-
[hun] hadde forestilt seg at Bentes kritikk var et lune
-
ved et lune lot Stalin ham være i fred(Steinar Lem Det lille livet LBK 2005)
2.1
overført, især i flertall
uforutsigbar hendelse som skyldes, tilskrives natur, skjebne
e.l.
EKSEMPEL
-
naturens, værets, vindens, skjebnens, tilfeldighetenes luner
SITATER
-
han var temmelig prisgitt motorsykkelens luner
-
isens luner tvang Nansen … til å gi opp forsøket på å ta ombord de siste hundene(Carl Emil Vogt Fridtjof Nansen LBK 2011)
3
godmodig spøkefullhet, vidd
; trivelig, stillferdig humor
| jf. lun
EKSEMPEL
-
skildre, fortelle med lune
SITATER
-
din [Welhavens] ildhu, dit lune
-
figuren i sig selv blev givet med lune og natur
4
dialektalt
SITAT
-
de almindelige veer kaldte man rier eller loner