Det Norske Akademis Ordbok

luftning

luftning 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; luftningen, luftninger
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
luftningen
ubestemt form flertall
luftninger
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[lu`ftniŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til lufte, avledet med suffikset -ning
BETYDNING OG BRUK
1 
det å lufte
2 
svak vind
; vindpust
EKSEMPEL
  • en sval luftning gjorde varmen mindre trykkende
SITATER
  • da svæver luftningen hid og did, og kjøler din pande
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 190)
  • denne svale strygende luftningen
     (Henrik Ibsen Vildanden 76 1884)
  • idag kendes ikke en luftning at røre sig
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 289)
  • en lunken luftning raslet i efeuen
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger II 103)
  • der drog luftninger av svidd græs ind til ham
     (Hans E. Kinck Emigranter 208 1904)
  • den salte luftning fra havet
     (Carl Schøyen Tre stammers møte 73 1919)
  • med hunden godfjortret han …; ellers strøk det aldri en blid luftning over ansiktet hans
     (Carl Vestaberg Rev 22 1929)
  • jeg kjenner en luftning mellom trærne – vinden fra havet
     (Kari Bøge For alt jeg vet 77 2000)
  • vinduet mot bakgården slipper inn en doven luftning
     (Pernille Rygg Det gyldne snitt 45 2000)