Det Norske Akademis Ordbok

livgeding

livgeding 
substantiv
Informasjon
BØYNINGet
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[li:´vgediŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk lifgedinge, tysk Leibgedinge, annet ledd til tysk dingen 'tinge'; jf. tinge
BETYDNING OG BRUK
om eldre forhold
 midler (i form av jordeiendom eller løsøre) som tildeles en (høyerestående) person, særlig enke etter fyrste eller adelsmann for hans (hennes) levetid
SITATER
  • sende Birgitte til Nidaros eller Bergen med et anstændigt livgeding
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter IV 164)
  • et livgeding til husjomfruen, som har været der i mange aar
     (Barbra Ring Kredsen 144 1921)