Det Norske Akademis Ordbok

liebhaberi

liebhaberi 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; liebhaberiet, liebhaberier
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
liebhaberiet
ubestemt form flertall
liebhaberier
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
fra tysk Liebhaberei, se liebhaber
BETYDNING OG BRUK
1 
spesiell interesse (ofte samlerinteresse) som man dyrker til adspredelse eller morskap
; hobby
SITATER
  • [han] studerede … kun af liebhaverie og tog ingen embedsexamen
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 132)
  • han ødet fædrenearven ved at realisere en mængde halvgale paafund. Særlig var hester og underlige kjøretøier hans liebhaberi
     (Stein Riverton Jernvognen 37 1909)
  • han får trang til å gli inn i sin ungdoms liebhaberier
     (Øvre Richter Frich Gullåren (1936) 119)
  • de gamle norske trykk var hans store liebhaberi; de var mere enn en hobby; han omfattet dem med den store lidenskap
     (C.J. Hambro De første studenterår 72 1950)
2 
litterært, foreldet
 forkjærlighet
SITAT
  • [kapteinen] havde et sandt liebhaberi for at hudskjælde gamle kjærringer
     (Jonas Lie Familjen paa Gilje 114 1883)