Det Norske Akademis Ordbok

levemåte

levemåte 
substantiv
ETYMOLOGI
i denne betydningen etter tysk Lebensart
BETYDNING OG BRUK
1 
måte å leve på
; levesett
; levevis
SITATER
  • paa ethvert sted jeg vandrede, ja hos ethvert menneske jeg traf, … lagde [jeg] nøie mærke til deres sindsstemning, deres taler, levemaade, klædedragt
     (Hans Nielsen Hauge Beskrivelse over Hans Nielsen Hauges Reiser, vigtigste Hendelser og Tildragelser 6 1816)
  • under den levemaade, jeg da førte, blev af mine indtægter intet til overs
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 254)
  • en tarvelig levemåde
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 427 1873)
  • dialektalt
     
    vi lyt så like vel finne andre levamåter!
     (Johan Falkberget Kjærlighets veier 221 1959)
  • mennesker passer ikke til levemåten de har utviklet
     (Liv Køltzow Hvem har ditt ansikt? 38 1988)
  • det elegante selskaps levemåte
     (Elsbeth Wessel Wien 141 1999)
2 
litterært
 dannet, korrekt opptreden (særlig i selskapslivet)
; belevenhet
EKSEMPEL
  • ha levemåte
SITAT
3 
mest dialektalt, muntlig
 kost
; føde
SITATER
  • «Nu skal det blive levemaade, mor,» sagde kulbrænderen, «for nu er jeg bleven præst!»
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 331 1879)
  • sagtens kan jeg også få losset båden for denne dovriske levemåden
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 79)
  • [vi hadde] gratis levemaade til hundene
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 235 1903)