landboer
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; landboeren, landboere 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
landboeren
ubestemt form flertall
landboere
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
nå sjelden
person som bor på landet (især bonde)
| til forskjell fra byboer
SITATER
-
jeg fandt staden fuld af flygtende landboere, som havde forladt hus og hjem
-
som en stormvind susede [den kongelige ridersken] forbi de fredelige landboere, der stansede og saa efter hende
-
en lignende immobilisering skjer også i landboernes økonomisk-sosiale liv