MODERAT BOKMÅLkøyet, køyet, køying
preteritum
køyet
perfektum partisipp
køyet
verbalsubstantiv
køying
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
til køye (substantiv)
BETYDNING OG BRUK
mest muntlig
gå til sengs
; legge seg
SITATER
-
[jeg] er søvnig og maa køje(Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 161)
-
man gik hver til sit for at køie
-
saa køiede vi paa vor halve sovepose, ryg mod ryg
-
– det har vært en lang dag, sa jeg. – Kanskje på tide å køye?(Karl Ove Knausgård Min kamp 1 348 2009)
-
refleksivtvilde han ikke køje sig saa sent paa natten!