Det Norske Akademis Ordbok

kårmann

kårmann 
substantiv
ETYMOLOGI
første ledd kår
BETYDNING OG BRUK
SITATER
  • det er meget almindeligt, at bønder endog i temmelig tidlig alder afstaae ældste søn deres gaard, og som kaarmænd hos ham tilbringe resten af livet som umælende dyr i fuldkommen tankeløs uvirksomhed
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 280)
  • [inn steg] John Eilifsen Sand …, kaarmanden
     (Peter Egge Inde i Fjordene 35 1920)