Det Norske Akademis Ordbok

kyndig

kyndig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLkyndig
nøytrum
kyndig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[çy`ndi]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form kyndig, av gammeldansk kyndig, fra middelnedertysk kundich 'kjennende, vitende'; samme ord som kyndug
BETYDNING OG BRUK
1 
som har (fag)kunnskap
; dyktig
 | jf. sammensetningene fagkyndig, sakkyndig, sjøkyndig
SITATER
  • lidet kyndig, som han var i vort sprog, råbte han [barbaren] med høj røst
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 155 1873)
  • efter alle kyndiges mening
     (Henrik Ibsen Samfundets støtter 195 1877)
  • tale med en kyndig læge
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 6 1888)
  • Eleseus [var] blit meget kyndig
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 148 1917)
     | flink (som skolegutt)
  • mine besteforeldre var kyndige i mange ting. De kunne slakte og yste, kjerne smør og bake flatbrød, klippe sau, spinne, veve, såle sko
     (Inge Eidsvåg Den gode lærer i liv og diktning LBK 2005)
2 
som vitner om, gjøres med, gir uttrykk for (fag)kunnskap og dyktighet
SITATER
  • hvor godt det gør, at høre forsikkret af kyndige røster: slig, som du sår, du engang høster
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 215)
  • uden hans kyndige bistand vilde også dette forehavende vanskelig have kunnet iværksættes så hurtig
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 301)
  • da det andre litt større dryppet [hjerneslaget] kom var ambulansen allerede underveis, og jeg kom under kyndig behandling
     (Espen Haavardsholm Ikke søkt av sol LBK 1994)
  • Bella har … lettet gitt seg hen til en mannlig massørs kyndige hender
     (Pernille Rygg Det gyldne snitt LBK 2000)
  • hvert barn skal få tett oppfølging og kyndig veiledning mot målene i [lære]planen
     (Kathrine Wegge Skolestartboka LBK 2010)