kvakkel
substantiv
MODERAT BOKMÅLet; kvakkelet 
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
kvakkelet
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kva´k:(ə)l]
ETYMOLOGI
til kvakle
BETYDNING OG BRUK
ugreie
; forvirring
SITAT
-
[jeg] bare snur og vender i evindelighed på et par fjollede stumper af en naturskildring, til kvakkelet og tukkelet volder mærker i teksten som af svedte fingre