Det Norske Akademis Ordbok

kvad

kvad 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet; kvadet, kvad
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
kvadet
ubestemt form flertall
kvad
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kva:d]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form kvad, nydannelse til kvæde; se kvede (verb)
BETYDNING OG BRUK
1 
norrønt dikt
 | jf. eddakvad, skaldekvad
SITATER
  • Jatgejr skald vil sige sit kvad til ære for kong Skule
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 127 1872)
  • dikte et kvad
     (Henrik Ibsen Hærmændene på Helgeland (1873) 113)
  • kvadene av Sigurd Jorsalfar
     (Tidens Tegn 1932/273/7/1–2)
  • jf.
     
    seminarist Steinson fremsa kvædet «Gnældragaudir»
     (Johan Falkberget Bør Børson jr. 134 1920)
2 
poetisk
 dikt
 | jf. kvede
SITATER
  • [min sjel] et qvad, en blodrød pione ligt, da udskjød
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 31)
  • der melder et gammelt, mystisk kvad, at Glaukos var hellig og tryg i sin bølge
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 140)
  • et sagte nynnet kvad
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 14)
  • præst og kirkefolk vandrede med, mens det koglende kvad monne strømme
     (Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 14 1883)
  • Rasmus Nielsen vant [diktekonkurransen] med et kvad
     (Inge Eidsvåg Den gode lærer i liv og diktning LBK 2005)
  • forestillingen avsluttet høystemt med et kvad
     (Tor Bomann-Larsen Folket. Haakon & Maud II LBK 2004)
3 
overført
 melodi
SITATER