Det Norske Akademis Ordbok

kuste

kuste 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLkustet, kustet, kusting
preteritum
kustet
perfektum partisipp
kustet
verbalsubstantiv
kusting
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ku`stə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av kust, beslektet med kuske og kyse
BETYDNING OG BRUK
holde under tukt
SITATER
  • han havde alt lært at kuste og spille sig med de gamle sullikerne
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 38 1916)
  • han var da vel saapas kar, at han kunde kuste et kvindfolk?
     (Hans Aanrud Fortællinger III 54 1923)