MODERAT BOKMÅLkusket, kusket, kusking
preteritum
kusket
perfektum partisipp
kusket
verbalsubstantiv
kusking
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
(brutalt) tvinge til lydighet
; holde nede
; kue
SITATER
-
han havde kudsket den dybsindige urtidstilbeder ganske forskrækkeligt
-
det er altid farlig naar næstekjærligheten krænkes av overmagten, naar hjertelaget kuskes av pengemagten