Det Norske Akademis Ordbok

krumme

Likt stavede oppslagsord
krumme 
verb
BØYNINGkrummet, krummet, krumming
UTTALE[kro`m:ə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk krummen, til krum; se krum; se også krumning
BETYDNING OG BRUK
bøye til en bue
; gjøre krum
EKSEMPEL
  • krumme seg av, i smerte
SITATER
  • hun krummed ryggen og luded sit hoved ned
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 199 1873)
  • hånden krummer sig som tænger
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 64)
  • han krummer den lille haand for munden paa sømandsvis for at forstærke lyden
     (Jonas Lie Rutland 49 1880)
  • de af vægten krummede langbjelker under loftet
     (Jonas Lie Gaa paa! 15 1882)
  • hele kroppen krummed sig under anstrengelsen
     (Peter Egge Hjærtet 215 1907)
  • åsryggen ut til venstre krummer brått nedi myra
     (Carl Vestaberg Rev 74 1929)
  • den halvpaaklædte skikkelse paa sofaen krummet sig uvilkaarlig sammen i uvilje
     (Øvre Richter Frich Journalisten og filmstjernen 170 1929)
  • hun kunne se hvordan han krummet ryggen, strevde med noe dypt nede blant de rustne, istykkerslåtte motordelene
     (Knut Faldbakken Uår. Samlebind LBK)
  • den store hånden hans … krummet seg beskyttende over det lille kraniet
     (Tove Nilsen Kvinner om natten LBK 2001)
  • [vi har] krummet nakken og stått på videre
     (tk.no (Tidens Krav) 23.02.2004)
UTTRYKK
ikke krumme et hår på noens hode
se hår