krese
verb
BØYNINGkreset / kreste, kreset / krest, kresing 
preteritum
kreset / kreste
perfektum partisipp
kreset / krest
verbalsubstantiv
kresing
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kre:`sə]
ETYMOLOGI
jf. norrønt kræsast 'godgjøre seg med lekker mat'
BETYDNING OG BRUK
foreldet
lage, servere god mat
UTTRYKK
krese for
gi god mat
-
det var mest min far, hun prygled. Vi børn blev kræset for(Amalie Skram Samlede Værker II 577)