Det Norske Akademis Ordbok

kovre

kovre 
verb
BØYNINGkovret, kovret, kovring
UTTALE[ko`vrə], [kå`vrə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra gammelfransk (se) recovrer, av latin recuperare 'gjenvinne, få tilbake'; jf. eldre tysk (sich) erkobern og engelsk recover
BETYDNING OG BRUK
refleksivt
 
kovre seg
 dialektalt
 komme til velmakt
; vokse og trives
 | jf. kovring, halvkovring
SITATER
  • [på Østflotten fikk havren] kaure sig uden nogen yderligere gjødning
     (Ragnhild Jølsen Samlede skrifter II 49)
  • du [skal] dig kaure i levendes ro
     (Ragnhild Jølsen Samlede skrifter II 275)