konvenere
verb
MODERAT BOKMÅLkonvenerte, konvenert, konvenering 
preteritum
konvenerte
perfektum partisipp
konvenert
verbalsubstantiv
konvenering
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kånvene:´rə]
ETYMOLOGI
fra fransk convenir 'passe til, for; behage', av latin convenire 'passe,
stemme'
BETYDNING OG BRUK
foreldet eller litterært
være i overensstemmelse med
; passe (til)
| jf. behage
SITATER
-
at exercere med … tunge vaaben convenerede ikke mine maadelige muskelkræfter(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 126)
-
det convenerede mig slet ikke … at forlade Kjøbenhavn, thi det afbrød mine studeringer(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 152)
-
jeg [hadde] mod min vilje … berørt et æmne, der … ikke konvenerede ham
-
De vil lettelig – hr. kandidat Holck! finde Dem en plads, som mere konvenerer Dem. Jeg skal nemlig sige Dem: De passer ikke for denne by