Det Norske Akademis Ordbok

konsulat

konsulat 
substantiv
BØYNINGet; konsulatet, konsulater
UTTALE[kånsula:´t]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra latin consulatus, jf. fransk consulat, tysk Konsulat
BETYDNING OG BRUK
1 
historie, om romerske forhold i antikken
 embete som konsul
; konsulembete
SITAT
  • konsulatet har han længe søgt
     (Henrik Ibsen Catilina 24 1875)
1.1 
en konsuls embetstid
SITAT
  • Cicero ønsket som bekjent at en episk dikter skulde besynge hans konsulat
     (Emil Smith Homer og hans samtid 119 1928)
1.2 
om eldre franske forhold
 forfatning i Frankrike fra 1799 til 1804
 | jf. førstekonsul
2 
konsuls embete, stilling
2.1 
kontor som på en stats vegne ivaretar bestemte oppgaver i et annet land
; konsuls kontor(bygning)
EKSEMPEL
  • gå innom det engelske konsulat
SITATER
  • den store forretningsgaard … hvor der er fuldt af mindre konsulater, agenturer, assuranceforretninger og advokatkontorer
     (Lys og Skygge 1908/nr. 10/7 Kristian F. Biller)
     | fra historien «Den stjaalne Ballon»
  • det første Gilbert foretog sig, da han kom iland [i Amsterdam], var at søge hen til det norske konsulat
     (Rudolf Muus Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde 477 1914)
  • Søren [ble] begravet for konsulatets regning i Chicago
     (Jens Bjørneboe Før hanen galer 64 1952)
  • vi kan gifte oss på konsulatet i Nizza [sier Tulla Larsen til Munch]
     (Ketil Bjørnstad Historien om Edvard Munch 238 1996)