Det Norske Akademis Ordbok

konfus

konfus 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLkonfust
nøytrum
konfust
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[kånfu:´s]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. tysk konfus, fransk confus; fra latin confusus, perfektum partisipp av confundere; se konfundere
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært, om person
 brakt ut av fatning
; forvirret
SITATER
  • hvi så konfus? Det brænder jo bare, det gamle hus
     (Henrik Ibsen Digte 126 1875)
  • komfus
     (Jonas Lie Trold. Ny Samling 157 1892)
  • [folkets] tankegang [var] konfus [etter 17. mai 1814]
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 160)
  • «N–e–i,» sagde Ole yderst confus
     (Alexander L. Kielland Samlede værker I (Mindeutgave) 11)
  • han skjød over og Widding fulgte efter men blev idetsamme helt konfus
     (Rudolf Muus Maggi West, eller Solgt til hvid Slavinde 203 1914)
  • stod jeg der og blev konfus over duft og sommersus …?
     (Herman Wildenvey Fiken av Tistler 63 1925)
  • [ekte]mannen er svært bekymret, da hun får en forverret allmenntilstand. Hun har vært noe konfus
     (Sunnmørsposten 11.04.2014/9)
2 
om handling, ytring
 forvirret
; rotete
EKSEMPEL
  • en konfus fremstilling
SITATER
  • de gamle germaner holdt raad den ene dag og holdt det om igjen den anden, fordi det gik noget konfust til i aftenforsamlingen
     (Den Constitutionelle 05.11.1843/1/1 P.Chr. Asbjørnsen)
  • livet er usikkert, en luftspeiling, forvirrende og konfust, sogar uten mening
     (Elsbeth Wessel Wien 23 1999)