kommissær
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; kommissæren, kommissærer 
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
kommissæren
ubestemt form flertall
kommissærer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[komisæ:´r]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
person med (offentlig) fullmakt, bemyndigelse, myndighet
; fullmektig
| jf. forlikskommissær
EKSEMPEL
-
politisk kommissær
SITATER
-
de øvrige commissairer vare Wirsén, A.G. Mörner og Platen(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 186)
-
byfoged Jæger og jeg [ble] beskikkede til dømmende commissairer i en sag, som en myndling anlagde mod [sorenskriveren](Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 326)
-
som kommissær for universitetets medisinske institutt har jeg blant annet ansvaret for at det offentliges midler … blir forvaltet på den aller beste måte